Den økonomiske filosofi eksploderede på det nærmeste som følge af Oplysningstidens og reformationens opgør med Pavedømmet og Den Katolske Kirke. Og siden da har man i intellektuelle kredse bl.a. jævnligt diskuteret, hvilken af de økonomiske tænkere og teorier der er bedst. Økonomien ”brystede sig” af, at den tog afsæt i naturvidenskaben, der som bekendt sejrede over bl.a. religiøs overtro. Kirken havde virkelig fået bank. Og historien fortæller hvordan kirkens gamle rolle som magtbase og formidler af sandhed for folket, i første omgang reelt blev afløst af et interregnum; et tomrum som bl.a. indebar at kirkens politiske magt i første omgang skulle fyldes ud af fyrsterne og adelen.
Tomrummet gav imidlertid også købmandstænkerne plads til at udfolde sig. Stille og roligt fik økonomiens tænkere udviklet den økonomiske teori, der skulle afløse teologiens lære. Resultatet blev at der stille og roligt blev etableret en ny magtbastion og en ny økonomisk ”teologi” blev sat i stedet for den oprindelige.
Der er givetvis ingen grund til at beklage nedbrydningen af den katolske kirkes imperium. Problemet var bare, at da kirkens rolle som magtinstans i samfundet blev smidt ud, glemte man barnet: Da der skulle nyt vand i karet, røg barnet ud med badevandet. Man rev så at sige katedralen og dens betydning for samfundet ned, uden først at sikre sig hvad den måtte indeholde af værdier; heriblandt fortællingen; bl.a. om værdien af den åndelige dimension i livet - Bevares, nogle har da forsøgt at råde lidt bod på dette. Men den åndelige side af livet fik aldrig den plads i samfundet som kirken trods alt vidste den måtte bevare som et grundlag for sin eksistens; et grundlag den udnyttede til at etablere det magtregime den udviklede sig til, indtil bl.a. Luther gjorde oprør mod den.
Spørgsmål der nu står tilbage kunne imidlertid være: Hvilken betydning fik det for den efterfølgende udvikling af samfundene at kirkens magtregime reelt blot blev afløst af et andet? Hvad er det for en fortælling økonomien har forsøgt at sætte i stedet for teologiens højere mening? Og hvilken betydning fik tabet af en oprindelig ”højere mening” i det hele taget for samfundene og civilisationen?
Da materialismen og udviklingen af forbrugs- og velfærdssamfundet i de første årtier efter den seneste verdenskrig, for alvor begyndte at tage fart, ændrede dette i nogen grad vilkårene for demokratiet: Det blev i højere grad end tidligere underforstået, at demokratiet og samfundet ikke længere skulle hvile så meget på borgernes skuldre, men i stedet i højere grad overtages af økonomiske og politiske ”eksperter." Borgerne skulle koncentrere sig mere om at forbruge og nyde de velfærdsgoder den ekspanderende samfundsøkonomi skabte muligheder for. Dette gjorde imidlertid demokratiet mindre "opmærksomt". Læs artiklen her
Vi har for ikke så mange år siden lagt et af de mest konfliktfyldteårhundreder bag os. Der tænkes naturligvis specielt på de 2 verdenskrige. Og særligt disse 2 konflikter, skabte nogle globale forandringer for civilisationen, der førte os allesammen i en retning, som af flere grunde nok ikke er god for os i længden. F.eks. mistede vi i nogen grad troen på retfærdigheden som et universelt princip, vi allesammen må acceptere eller bøje os for.
Følger man med i nyhedsudsendelsernes beskrivelseraf verdens begivenheder, er retfærdighed da også sjældent det, der springermest i øjnene. Men der er til gengæld noget i gære der, på den lange bane,måske kan ændre på dette forhold. Læs artiklen her
Den økonomiske filosofi antager at naturen, dvs. verden, grundlæggende er primitiv og kaotisk og at det derfor bl.a. er vores opgave som mennesker at underlægge os naturen. Og dette kan vi gøre, har man ment, ved at frigøre os helt fra naturens indflydelse og opbygge de menneskelige samfund uafhængigt af den ”vilde” natur. Men ved på denne måde at frigøre os fra naturen, overgik naturen fra bl.a. at være et for menneskeheden fælles ressourcemæssig basis til at blive et værdiløst ”ingenmandsland”. Læs artiklen her
