Klimakrise, flygtningestrømme, naturkatastrofer og internationale konflikter. Vi lever i en forvirrende tid. Vi vil derfor, på denne hjemmeside og andre steder, prøve at danne os et overblik over den tilsyneladende kaotiske verden og hvordan den hænger sammen. Vi vil også komme ind på, hvordan verden kan ændres til noget bedre. Og endeligt vil vi komme ind på, hvorledes verden og menneskeheden indvirker gensidigt på hinanden og hvordan dette kan udnyttes til både at forbedre vores egne vilkår og verdens tilstand.
Når vi taler om verden, taler vi egentlig om to ting: Der er naturens verden, som vi også kunne kalde ”den oprindelige verden” og som naturvidenskaben ved en hel masse om. Og så er der den menneskelige verden. Den, vi også kunne kalde civilisationens, teknologiens eller samfundets, verden.
Den menneskelige verden ligger billedligt talt som et lag, uden på den oprindelige verden. Vi kan se dette lag som et net, vi har spundet ud og som omgiver stort set hele jordkloden.
Vi har indrettet det sådan, at vi så at sige spankulerer rundt på dette net, som nærmest helt af adskilt os fra naturen og det oprindelige.
Når vi taler om verden, så taler vi normalt om dette net. Vi taler om noget vi mennesker har fundet på, som ikke behøver have noget med den oprindelige verden at gøre.
Vi har for ikke så mange år siden lagt et af de mest konfliktfyldte århundreder bag os. Der tænkes naturligvis specielt på de 2 verdenskrige. Særligt disse 2 konflikter skabte nogle globale forandringer for civilisationen, der førte os allesammen i en retning, som af flere grunde nok ikke er god for os i længden. F.eks. mistede vi i nogen grad troen på retfærdigheden som et universelt princip, vi allesammen må acceptere eller bøje os for.
Følger man med i nyhedsudsendelsernes beskrivelser af verdens begivenheder, er retfærdighed da også sjældent det, der springer mest i øjnene. Men der er til gengæld noget i gære der, på den lange bane, måske kan ændre på dette forhold.
Jeg hedder Kim Garlin. Jeg er ved at være en moden herre. Og noget af det jeg lærte ret tidligt i livet var, at virkeligheden ikke altid er, som den tager sig ud. Og hvis vi vil forstå det, der sker i verden, er det en fordel at vide, hvad der ligger bag. Vi bør kende konteksten bag verdens begivenheder for at forstå dem. Derfor vil jeg på denne hjemmeside og andre steder afsløre ting, de færreste måske tænker så meget over til dagligt.
Jeg vil bl.a. berøre emner, nogle måske vi kalde intellektuelle, men på et så jordnært niveau, at alle burde kunne følge med. Jeg vil også komme ind på det åndelige eller det spirituelle.
Det spirituelle er noget nogen måske vil forbinde med mystikkens verden. Sandheden er imidlertid, at det mystiske kun er ”mystisk”, fordi det er ukendt for os eller synes at mangle en forbindelse til realiteternes verden. Men det er kun fordi vi kan mangle viden og erfaring om noget.
Hvad er det spirituelle så? Iflg. wikipedia ”kommer spiritualitet fra det latinske ord "spiritualis", der betyder det samme som "åndelighed".
Spiritualitet bruges ofte som betegnelse for dette at være åndrig eller leve et åndeligt liv. I dag bruges begrebet spiritualitet også til at betegne en form for åndelighed, der både kan hvile på intuitive, bevidsthedsmæssige, eksistentielle eller religiøse erfaringer.
Man har verden over kendt til spirituelle praksisser og teorier siden oldtiden. Men i de seneste årtier har spiritualitet ikke mindst vundet en stor udbredelse i Vesten. Der findes således i dag både religiøse, alternative, ateistiske, psykologiske og videnskabelige tilgange til spiritualitet". Således ifølge Wikipedia.
Det er alt sammen meget godt, men hvorfor skal vi tale om det spirituelle og hvad kan vi bruge det til? Svaret er, at vi bl.a. kan bruge det til bedre at kunne forstå verden. Det spirituelle giver os noget praktisk viden og nogle redskaber vi kan benytte os af i den forbindelse. Det handler om at forstå verden bedre, om at forstå os selv bedre og om at se, at vi selv og verden er indbyrdes forbundet. Vi skaber verden som den er, samtidig med at verden skaber os. Det er derfor en gensidig vekselvirkning vi taler om. Og jo bedre vi forstår os selv og verden, jo nemmere vil vi have ved at indrette vores liv og verden som vi ønsker det, i stedet for, som det ofte er nu, at lade verden bestemme vilkårene for vores liv.
Nogle taler om at en ny kollektiv bevidsthed er ved at brede sig og at udbredelsen af denne nye bevidsthed indvarsler eller indleder en ny tid. Men en ny bevidsthed om hvad, kunne vi spørge? - Det er en ny bevidst der bl.a. giver os mulighed for langt mere personlig frihed, og samtidig i langt højere grad end tidligere giver os mulighed for at indrette verden på en mere retfærdig og hensigtsmæssig måde.
Vi ved godt hvad bevidsthed er. Vi har hver især vores egen bevidsthed og de fleste ved også hvad kollektiv bevidsthed er. Men vi tænker måske ikke så meget over at den kollektive bevidsthed forandrer sig og at vi selv forandrer os med den kollektive bevidsthed. At samfundet og verden derfor er baseret på en vekselvirkning mellem verden og os selv, såvel individuelt som kollektivt.
Den kollektive bevidsthed eller samfundsbevidstheden består bl.a. af det vi i fællesskabet er optaget af. Der er således ting vi tror på og går ind for og der er ting vi ikke går ind for. Der er ting vi er optaget af til dagligt og der er ting vi bare tager for givet og derfor sjældnere tænker over - Det vi således i fællesskab går ind for, bevidst eller ubevidst, udgør vores fælles eller kollektive værdier. Det er også dem vi kalder samfundets værdier. Og disse værdier ændrer sig også hele tiden.
Dette at vores fælles værdier hele tiden ændrer sig, er en af grundene til, at samfundet er, og altid har været, i konstant forandring.
Ser vi tilbage på det 20. århundrede, så har det mildt sagt bidraget med nogle store begivenheder, der har forandret verden radikalt. Ikke mindst har de 2 verdenskrige skabt markante ændringer i vores syn på livet og verden.
Henrik Jensen skriver i sin bog Krigen 1914 til 1918 og hvordan den forandrede verden bl.a. følgende citat: ”d. 28. juni 1914, faldt skuddet i Sarajevo, og den tryghedens og skabende fornufts verden, som vi var vokset op i, opdraget i og havde hjemme i, knustes på et sekund i tusind stykker som et hult lerkar.
Få historiske begivenheder har kaldt på så mange følelser i eftertiden – eller for den sags skyld så mange metaforer – som Første Verdenskrig. Ikke bare på grund af antallet af dødsofre, selvom det betød, at hver landsby, hver boligblok og næsten hver eneste familie i de krigsførende lande mistede et medlem. Også fordi de medfølgende forandringer indiskutabelt og uigenkaldeligt fik tiden før til at fremstå som en tabt tid.
Verdenskrigen delte som med et sabelhug virkeligheden i et før og efter og forlenede fortiden med en aura af tabt paradis. Et Atlantis, hvis højere orden og fornuft ikke kom til at stå mindre stærkt i erindringen ved at stå i nostalgiens dis.
I 1914 var Europa ét stort, civiliseret område, i endda højere grad end Romerriget, da det var størst. Ingen blev slået ihjel af religiøse årsager. Ingen blev slået ihjel af politiske årsager, og i så godt som alle lande blev der gjort et eller andet for at afbøde de værste konsekvenser af fattigdom. ” citat slut
Første Verdenskrig sluttede som bekendt i 1918 og 21 år senere invaderede Hitlers tropper Polen. Anden Verdenskrigs ragnarok var en realitet.
De 2 store krige i det 20. århundreder fik selvsagt nogle konsekvenser for menneskeheden. Eksistentielle, kulturelle og ikke mindst åndelige værdier gik mere eller mindre tabt.
Man kan selvfølgelig altid diskutere hvor højt de kulturelle og åndelige værdier i f.eks. Europa stod, før de blev væltet omkuld og fejet af bordet af de 2 verdenskrige, men det betød i hvert fald at disse værdier ikke længere i samme grad var der til at bygge videre på.
De værdier f.eks. Europa og den øvrige vestlige verden herefter skulle baseres på, skulle derfor genopbygges eller opfindes fra grunden af. Det kunne dels ske på grundlag af helt nye værdier og dels på grundlag af gamle værdier, der endnu ikke var gået helt tabt.
Var der meget der gik tabt i 1. verdenskrigs ruiner, var der nemlig også noget der overlevede. Dette gjaldt f.eks. industrialiseringen og den økonomiske filosofi, som i høj grad kom til at danne grundlag for det allerede igangværende moderne samfund.
Industrialiseringen, som til dels indvarslede og netop medvirkede til at etablere det moderne samfund, havde allerede ved 1. Verdenskrigs begyndelse stået på i nogen tid og det, der både var industrialiseringens bærende forudsætning og konsekvens: den teknologiske udvikling, fik om noget helt nye muligheder og vilkår. For skal der føres krig, skal der teknologiske midler til. Så den teknologiske udvikling eksploderede i kølvandet på ikke bare 1. verdenskrig, men begge de 2 verdenskrige.
Dette betød, at da 2. verdenskrig havde lagt sin andel af, hvad der måtte have været tilbage af åndelige værdier i den vestlige verden, i grus, så rejste troen på teknologien sig nu af krigenes støv. Som en fugl fønniks hævede den sig af krigens ild og asker og cementerede derved en ny tro på det, der nu fremstod som det ypperligste i mennesket: dets evne til at udvikle teknologiske svar og løsninger på alle udfordringer. Idéen om at teknologien var løsningen på alt og gav os mulighed for at herske over naturen, blev understøttet af den økonomiske filosofi, der i mellemtiden havde fået status af en videnskab, der var Universitetet værdigt.
Samtidig spillede arbejderbevægelsens allerede etablerede ønske om at forbedre den arbejdende befolknings vilkår, en vigtig rolle: Kunne det arbejdende folk ikke andet, så kunne det i det mindste fortsat forenes i kravet om ordentlige økonomiske og materielle vilkår. Også selvom det indebar at der samlet set skulle arbejdes mere. Kvinderne måtte gradvist i højere og højere grad ud på arbejdsmarkedet. Dette var arbejderklassens eneste vej til flere materielle goder. Og dette betød begyndelsen på en ny epoke: Materialismens tidsalder var for alvor begyndt.
”Ok! Budskabet er altså, at nogle krige og konflikter i begyndelsen af 1900-tallet, endte med at gøre os alle sammen til materialister. Men hvad har dette med spiritualitet at gøre? Og hvad er der i øvrigt i vejen med at kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet?”, kunne man spørge.
Vi venter lidt med det første spørgsmål og besvarer i stedet det sidste: Der er ikke i sig selv noget problem i, at kvinder f.eks. er ”ligestillet på jobmarkedet”. Kvindernes øgede tilstedeværelse på arbejdsmarkedet vidner måske bare om, at vi i de sidste 50 - 60 år gradvist er blevet mere optagede af at tjene penge end vi har været tidligere. Og at de materielle goder derfor optager os mere i dag end de har gjort tidligere, måske på bekostning af andre værdier. Og dette kan have haft en konsekvens for os.
Man kan også udtrykke det sådan, at de værdier vi som mennesker og som samfund måske bekendte os til indtil for 100 år siden og som gik tabt som følge af de 2 krige, er værdier der reelt aldrig rigtigt er blevet genvundet, men måske i stedet er blevet erstattet af ”troen” på teknologien og de materielle ting.
Det er nu engang sådan, at vores værdier altid vil optage vores opmærksomhed og fokus. Og det kan betyde, at der kan ske ting i verden eller i samfundet som vi måske kunne have forhindret, reageret eller handlet på, men som alligevel får lov at ske, fordi vi har vores opmærksomhed og fokus rettet mod noget andet. Og det er ikke mindst her, det spirituelle og den spirituelle bevidsthed kommer ind i billedet.
Spiritualiteten kan f.eks. hjælpe os ved bl.a. at lede vores opmærksomhed væk fra de materielle ting, så vi igen kan begynde at se nogle sammenhænge i samfundet og verden, vi måske ikke var så opmærksomme på tidligere.
Dette kan igen betyde, at vores egen indflydelse på samfundet og verden kan blive større, så vi i stedet for at være passive vidner til verdens dramaer, får bedre muligheder for selv at øve indflydelse på begivenhederne og verdens fremtid. Det er mit oprigtige ønske at denne hjemmeside kan medvirke til dette.
