Hvis verden er lidt kaotisk for tiden, skyldes det bl.a. at vi har bildt os selv ind, at vi kan forbruge og producere os til flere ressourcer.
Penge er ikke en ressource. Derfor begik vi en fejl da vi i sin tid begyndte at blande begreberne ressource og økonomisk værdi sammen og gjorde hele kloden til en produktions- og markedsplads, med f.eks. tømning af klodens begrænsede ressourcer til følge.
Dette betyder imidlertid ikke at alle klodens ressourcer er begrænsede. Men det betyder bl.a., at hvis vi ønsker flere materielle ressourcer, så bør vi samarbejde med naturen og den livskraft der står bag, i stedet for primært at betragte ressourcerne som handelsvarer,
Ved på denne måde bl.a. at anvende ressourne rigtigt, kan vi opnå større grad af frihed og vende den nuværende krise til bæredygtig vækst og udvikling.
Jeg har aldrig rigtigt forstået hvorfor vi tror vi som virksomheder og samfund kan producere ressourcer ved at forbruge dem. Og hvorfor vi tror markedsprisen på f.eks. råstoffer og menneskelig arbejdskraft har noget med råstoffers og menneskers reelle værdi at gøre. Priser er jo blot et udtryk for, hvad noget umiddelbart kan byttes til.
For det første kan mennesker og menneskers liv ikke gøres op i materielle værdier. Og for det andet må f.eks. ressourcers reelle værdi handle om hvad de kan anvendes til og ikke hvad de kan byttes til. Man kan derfor ikke udnytte mennesker og klodens oprindelige og naturlige ressourcer, blot for at lave penge på dem og så basere en civilisation på det.
For mange år siden satte jeg mig derfor for at forske i, hvordan vi f.eks. kunne bevare velfærdssamfundet uden at det bliver på bekostning af mennesker, miljø eller klodens naturlige ressourcerne, der sammen med den menneskelige visdom, kreativitet og arbejdsomhed altid har udgjort civilisationernes egentlige grundlag.
AGENDA
Hvem kunne ikke bruge lidt mere overskud i hverdagen og mere frihed? Dette kan vi opnå ved at blive mere bevidste om vores værdier, valg og hvad vi bidrager med til verden.
Vi har alle indflydelse på verden. Hele tiden - Vi indvirker på andre mennesker, familie, venner og kollegaer. Eller folk vi møder tilfældigt, kommer i kontakt med i vores fritid eller gennem frivilligt arbejde. Denne hjemmeside handler bl.a. om fordelene ved at blive mere bevidst om vores indflydelse.
Den største indflydelse på verden har vi qua vores daglige deltagelse i materialismen.
Materialismen er idéen om at vores tilværelse skal handle om penge og om at skaffe sig økonomiske rigdomme i form af ting og økonomiske investeringer. Og at disse rigdomme for de flestes vedkommende skal opnås gennem lønnet, produktivt arbejde, ofte med livet som indsats, for at sikre et lille begunstiget mindretal kan få flere eller bedre muligheder end andre. Alt sammen med alvorlige konsekvenser til følge.
Så længe vi tror på materialismen og den såkaldte økonomiske verdensorden og hver eneste dag er villige til at følge den blindt, vil vi fortsætte med at skabe problemer for os selv og fastholde verden i elendighed. Det bedste vi kunne gøre for at sikre os selv og verden en bedre og sikrere fremtid ville derfor klart være helt at opgive materialismen. Vi burde altså ikke gå på arbejde med det formål at gøre os selv og andre rige på penge. Det ville være mere nyttigt f.eks. at gå på arbejde med det formål at tage ansvar.
Noget af den største indflydelse vi kan få på verden, får vi for øvrigt rent faktisk gennem vores arbejde. Uden vores daglige indsats på jobbet ville der f.eks. slet ikke være noget samfund at gå på arbejde i.
Det er imidlertid ikke ligegyldigt, hvilket job vi har eller hvorfor vi arbejder. Om vi f.eks. kan stå inde for det vi laver, eller vi kun går på arbejde for pengenes skyld. Værdien af vores arbejde kan nemlig gøres op i andet og mere end penge; eller som en økonom måske ville udtrykke det: den økonomiske værdi vi skaber.
Sagen er jo den, at der findes andre værdier end de materielle og økonomiske. Og jo mere bevidste vi er om disse andre værdier, desto mere bevidste er vi også om den indflydelse vi herigennem har på verden og det omgivende samfund. Ønsker vi mere, eller en mere ærlig, indflydelse på samfundet i overensstemmelse med vores ikke-materielle værdier, kan vi altså søge et job der tilsvarer dem bedre - Her er det dog ikke vigtigt, hvilket job vi har eller vælger. Det vigtige er, at vi kan stå inde for det. Kan vi ikke stå inde for vores job, kunne vi altså overveje at finde et andet.
Dette kunne godt være at gå hjemme og passe sine egne børn, eller andres. Værdien af vores arbejde eller bidrag til verden afhænger nemlig først og fremmest af, hvad vi hver især selv finder rigtigt eller vigtigt. I fremtiden skal vi nemlig i højere grad selv afgøre, hvad vi hver især mener vi bedst kan bidrage med eller finder værdifuldt og vigtigt for os selv og samfundet. Dette vil være en forventelig følge af, at verden forandrer sig. Og her kommer vores åndelige værdier i spil.
Derfor bør vi være bevidste om vores åndelige værdier - Ikke nødvendigvis vores idealer. For idealer er ofte noget vi overtager fra andre. Vores åndelige værdier er derimod helt vores egne. Og dette er alt det vi føler er rigtigt eller vigtigt, eller som betyder noget for os, som vi ikke kan bytte for penge - Man kan også udtrykke det sådan, at de åndelige værdier skiller sig ud fra de materielle ved, at de ikke forsvinder når vi deler dem med andre. Ofte får vi ligefrem mere tilbage af åndelige værdier når vi deler dem.
Ved at acceptere at vi alle sammen bidrager i skabelsen af samfundet og verden qua de åndelige værdier vi bidrager med, åbner der sig nye muligheder for os. Dels bliver vi mere bevidste om vores indflydelse på verden i stedet for at overlade indflydelsen og ansvaret til andre. Og dels opnår vi en frihed som hidtil har været forbeholdt de rigeste, fordi vi ved at blive mere bevidste om vores indflydelse, så at sige kan få metafysiske love til at arbejde for os. Love der knytter sig til de ressourcer der bl.a. står bag naturen. Dette betyder også at vi i mindre grad behøver lade hensynet til økonomien lægge os hindringer i vejen.
Økonomi, således som vi forstår dette begeb i dag, handler i grunden om at det er vigtigere hvad noget koster, end hvad det kan anvendes til i praksis, hvad enten det drejer sig om mennesker, ting eller ressourcer. Det handler altså om at noget først og fremmest må have sin værdi i kraft af hvad det kan byttes til, med det primære formål at nogen skal have mulighed for at berige sig på det, eller i nogle tilfælde gøre det til et grundlag for personlig indflydelse og magt, selvom jordkloden og en stor del af verdens befolkning reelt betaler prisen for det.
Denne hjemmeside handler bl.a. om hvordan vi, ved at indrette os efter nogle andre regler og drage fordel af metafysiske love, kan gøre os selv og verden fri af de problemer vi har skabt for os selv som materialister.
Jeg hedder Kim. Velkommen til min hjemmeside.
Den vestlige verden har gennem de seneste århundreder været arnestedet for de tanker og idéer der danner rammerne for de udviklede samfund. Tanken er at forretningsvirksomhed samt handel mellem mennesker, virksomheder og lande skal skabe den drivkraft der holder samfundene i gang og i konstant udvikling.
En vigtig forudsætning for denne udvikling (og i øvrigt for den menneskelige tilværelse og aktivitet i det hele taget) er adgang til ressourcer. Det handler om råstoffer og fødevarer, men også om det mennesker kan bidrage med i form af idéer, kreativitet og arbejdsomhed. Disse ressourcer har gennem historien været tilgængelige på kloden i tilstrækkeligt omfang. Indenfor de seneste århundreder har købmandstænkningen imidlertid taget overhånd.
Dette betød bl.a. at ressourcer fik en ny betydning. Ressourcerne skulle så at sige først gennem købmændenes hænder. Her skulle ressourcerne ”prædikateres” som varer og prissættes, før de kunne komme i anvendelse hvor der var brug for dem. Dette betød, at hvor ressourcernes værdi tidligere handlede om, hvilken nytte de kunne gøre eller hvad de kunne anvendes til, så blev ressourcernes værdi nu bestemt af, hvad de kunne byttes til, f.eks. for penge.
Følgen af dette blev at penge og økonomisk kapital blev det nye sort, samtidig med at jagten på de ægte og virkelige naturressourcer gik ind. Og i takt med at miljøbelastningen steg og naturressourcerne gradvist begyndte at svinde, lykkedes det købmændene og købmandstænkerne at overbevise verden om at de var de kloge og at verden havde brug for både deres råd og vejledning samt deres begær efter økonomisk rigdom som det incitament der drev dem som iværksættere. ”Man har jo lov at tjene penge”, og ”uden et økonomisk incitament” eller ”økonomisk vækst”, ville samfundene gå i stå, påstod man. At samfundet rent faktisk skabes af menneskers arbejdsindsats og ikke at den økonomiske kapital og de varer der produceres, blev helt ignoreret af ”købmandstanden” og dens teoretikere, og bliver det stadig.
Derfor hviler de i øvrigt demokratiske samfund stadig på forestillingen om at det er vigtigere hvor meget vi har, end hvad vi har, og hvad vi bruger alt det vi har, til. Det er altså vigtigere at vi føler os rige end at vi bruger vores rigdom til noget fornuftigt. Og det er vigtigere at en økonomisk overklasse kan bevare deres privilegier og incitament som iværksættere, end at klodens naturlige ressourcer anvendes til at gøre verden bedre og sikrere for alle.
