Hvis verden er indviklet, skal den bare vikles ud.
Vi har et samfund vi kan være stolte af, i hvert fald i betragtning af de præmisser det er baseret på. Der er særligt 3 der falder i øjnene:
1) Ingen behøver tage ubetinget ansvar for noget.
2) Der må ikke være ressourcer nok til alle
3) De ressourcer der er, må nødvendigvis fordeles uretfærdigt.
Dette er den bedste opskrift på et samfund i fuldkomment kaos. Og hvis vi et øjeblik kikker ud over den omgivende verden kan vi mange steder konstatere, at det også er det vi har fået.
Jeg er derfor ikke i tvivl om at det jeg kalder den økonomiske filosofi, ikke holder i længden, af mange forskellige grunde, som det vil føre for vidt at gøre rede for her. Jeg vil i stedet, bl.a. via forskellige artikler, prøve at forklare hvad jeg mener. Jeg overvejer også lidt video. Men tiden må vise hvad det udvikler sig til.
Udbud og efterspørgsel er mantraet i økonomisk teori. Det ses som en ”naturlov” i al økonomisk tænkning og forståelse. Faktisk i så stor en grad, at man i ramme alvor betragter det som en afgørende præmis for hvordan verden kan hænge sammen og fungere, som en del af naturens orden.
Intet kan naturligvis være mere forkert. Udbud og efterspørgsel handler om at beslaglægge alt der kan omsættes til dollars, kr. og øre og om at det er vigtigere at nogle kan lave penge på fællesskabets grundlæggende fornødenheder end at alle kan få en anstændig tilværelse eller overleve.
Den økonomiske filosofi har bragt verden ud i en kronisk konflikt med sig selv og gjort de samfund der bygger på dens idéer, sårbare. Der er derfor behov for at vi finder et nyt grundlag at basere civilisationen på i fremtiden. Er du nysgerrig?
En bygning kan ikke være stærkere eller mere stabil end det fundament, den er bygget på. Og jeg har i snart en længere årrække forsket i, hvordan vi kan skifte grundlaget for samfundet ud og erstatte det med noget mere holdbart.
I dag er jeg nået så langt i dette arbejde, at jeg med sikkerhed kan sige, at såfremt det økonomiske fundament for vores samfund en dag skulle bryde sammen, så vil vi kunne skifte det ud med et andet.
Vi behøver f.eks. ikke opgive vores kultur eller vores demokrati. Faktisk vil f.eks. demokratiet kunne løftes til et højere niveau end det står på i dag, hvor det bl.a. i høj grad er betinget af hensynet til den økonomiske vækst.
Vi har jo indrettet os således, at vi er fuldstændigt afhængige af investeringer af kapital og af at penge, eller andre etablerede økonomiske midler, frit og uhindret kan cirkulere rundt i samfundet. Problemet er bare at disse investeringer hurtigt kan blive trukket ud af samfundet igen og at cirkulationen af de økonomiske midler helt eller delvist kan ophøre, hvis f.eks. bankerne blev tømt for penge. Dette ville øjeblikkeligt betyde, at samfundet i første omgang ville gå i stå. Men min forskning afslører altså, at i tilfælde af vi skulle komme i en sådan situation, så vil samfundet, i hvert fald i princippet, kunne drives videre, blot på et andet grundlag.
Jeg har eksperimenteret med kvanteøkonomien og naturlovene bag i en årrække, men jeg har indtil nu ikke været parat til at indrette mig helt efter dem selv. Det ville heller ikke tjene noget formål, bl.a. fordi det ville bringe mig i konflikt med samfundets love. Men jeg fornøjer stadig mig selv med at eksperimentere med det.
Jeg vil lige påpege, at kvanteøkonomi ikke har noget med penge at gøre, selvom det også kan bruges til at tilvejebringe penge, når dette f.eks. er nødvendigt eller hensigtsmæssigt.
Kvanteøkonomi handler om fri adgang til ressourcer, der ikke kan misbruges. Det handler om, at det ikke må være manglende adgang til penge eller andre ressourcer der afgør, hvorledes vi kan indrette vores liv eller hvordan vi vil indrette samfundet. Det handler om, at vi har fri adgang til de nødvendige ressourcer når vi giver slip på pengene og vel at mærke tager ansvar for os selv, hinanden og verden. - 1. januar 2022 - Kim Garlin
