Albert Einstein var en af de første der forskede i kvantemekanikkens muligheder. Også indenfor økonomi og samfundsvidenskaben viser den sig at rumme revolutionerende muligheder. F.eks. kan vi ved hjælp af mental fokusering selv tiltrække de ressourcer vi skal bruge.

Gennem kvanteøkonomien og kvantefysikkens love har vi mulighed for at frigøre os fra den økonomiske magt, dvs. fra pengenes begrænsende indflydelse på vores liv og muligheder. Men det forudsætter at vi bliver os vores ansvar bevidst.

Kvantemekanikken afslører at der står højere (åndelige) love bag den verden vi kender, dvs. bag fysikken og kemiens love og at vi individuelt og kollektivt er forbundet til disse love gennem vores bevidsthed.

Den mentale skabelsesproces aktiveres gennem vores følelser, hvis retning bestemmes af vores bevidste formål og intentioner. Derved kan processerne ikke misbruges og stiller samtidig krav til vores ordentlighed og ærlighed.

Tag ansvar for verden

så verden kan tage ansvar for dig

En kaotisk verden er den logiske konsekvens af, at for få tager ansvar uden betingelser. Ubetinget ansvar er dog nemt. Det handler først og fremmest om stå helt inde for det, man gør. Når vi på denne måde tager ansvar, åbner der sig nogle nye muligheder for os. Det sørger kvanteøkonomien for.

Kvanteøkonomiens lovmæssighed siger, at når vi tager ansvar for verden, så får vi automatisk adgang tii de ressourcer vi skal bruge. Denne lovmæssighed kan vi udnytte til vores fordel. Den vil f.eks. kunne sikre vores velstand uden at vi behøver bekymre os om økonomisk vækst, overskud og profit. Det forudsætter blot at vi giver lovmæssigheden lov til at virke og sætter os ind i, hvordan den fungerer.

ADAM SMITH

Adam Smith var nok stamfaderen til den økonomiske filosofi og samfundsvidenskab. Men mon ikke han ville vende sig i sin grav, hvis han vidste hvad hans idéer senere udviklede sig til?

Det økonomiske selvbedrag

Klodens konflikter er grundlæggende en kamp om ressourcer. Men hvis der er sparsomt med ressourcer, skyldes det ene og alene at vi engang har besluttet os for at det skal være sådan.

En af civilisationernes største misforståelser er forestillingen om, at der ikke er ressourcer nok til alle. Sandheden er imidlertid at denne verden reelt aldrig har manglet ressourcer. Der har altid været nok til alle. Og der vil fortsat altid være det, forudsat vi holder op med at bilde os selv ind at det forholder sig anderledes.

Kampen og konkurrencen om de angiveligt sparsomme ressourcer handler i virkeligheden om at vi ikke giver klodens ressourcer og råvarer lov til blot at være det de er: ressourcer der kan være til rådighed og til gavn der, hvor der er brug for dem.

Hvis verden er kaotisk, skyldes det at vi har sat økonomiens love højere end alle andre og har accepteret at indrette os efter dette princip. I praksis indebærer dette at ingen behøver tage ansvar for noget, hvis der ikke er penge i det. Og den logiske konsekvens af dette er at ingen i princippet behøver tage ubetinget ansvar for noget.

Hvis vi skal den virkelige globale krise til livs, skal vi acceptere det ubetingede ansvars sande værdi og betydning og vænne os til at tænke og se verden på en anden måde.