KVANTEØKONOMI
Vores samfund er baseret på økonomi, dvs. på nogle principper og idéer om, hvorledes ressourcetilgang og ressourcefordeling på samme tid både kan grundlægge og binde et civiliseret fællesskab, sammen. Økonomi er altså først og fremmest en samling af idéer, der for fleres vedkommende indebærer nogle ulemper. F.eks. lægger økonomiens idéer lige så mange hindringer i vejen for menneskelig aktivitet, kreativitet og trivsel som den f.eks. skaber muligheder for vækst.
Samtidig spiller økonomien, med dens principper, love og regler, ofte en afgørende rolle i udviklingen af de kriser og konflikter, der i særlig grad synes at have hærget planeten indenfor de seneste lidt over 100 år, og som lige nu synes at spidse til. Men ved at indrette økonomien efter nogle andre regler er det muligt at komme mange af de, af økonomien skabte, problemer og vanskeligheder til livs.
Som de fleste nok ved, handler samfundsøkonomi bl.a. om ophobning og cirkulation af kapital og økonomiske midler: Penge strømmer rundt mellem mennesker, virksomheder, institutioner, banker og det vi kalder statsapparatet. Vi kan således se samfundet som en stor, levende organisme, hvor pengestrømningerne fører ilt og næringsstoffer rundt mellem samfundets forskellige organer, således at ”samfunds-organismen” kan opretholde sin eksistens. Hvis pengestrømningerne i samfundet imidlertid pludselig hørte op, ville samfundets organer ophøre med at virke. Samfundet ville gå i stå.
For bl.a. at forhindre at vi kommer i en sådan situation, har politikere og økonomiske eksperter altid været optaget af de mekanismer, der har med samfundets økonomi at gøre. Det handler om at skabe økonomisk vækst, der dog ikke må blive så stor, at økonomien bliver overophedet, som vi kalder det, når f.eks. en større mangel på arbejdskraft tvinger lønningerne og priserne i vejret til ugunst for f.eks. vores internationale konkurrenceevne. Dette ville nemlig kunne føre samfundet ind i en såkaldt økonomisk lavkonjunktur, med negative konsekvenser til følge i form af f.eks. større arbejdsløshed og økonomisk ustabilitet. Samfundsøkonomien skal helst være stabil, fordi en ustabil samfundsøkonomi kan medvirke til at gøre hele samfundet ustabilt.
Samlet set gør samfundsøkonomien, samt de præmisser, love og regler den er baseret på, imidlertid samfundet forholdsvist skrøbeligt. Der kan nemt opstå økonomiske kriser, der i større eller mindre grad kan bringe pengestrømningerne i samfundet til stagnation eller standsning.
Samtidig indebærer vores afhængighed af de samme økonomiske strømninger, at pengene og de økonomiske love og regler der knytter sig til dem, nemt kan blive en spændetrøje, både for samfundet som helhed og for samfundets borgere og virksomheder.
Dette skyldes, at vi har besluttet os for at aktiviteterne i samfundet i princippet skal bidrage til den fælles værdi i samfundet. Der skal så at sige være penge i det vi gør, hvis ikke samfundets fælles materielle eller økonomiske værdier, skal blive forringet. Og dette skyldes at vi har besluttet os for at selve grundlaget for vores samfund skal være baseret på et ønske om at bevare og udvidde vores materielle og økonomiske værdier. Det er altså vigtigt for os hvor meget vi ejer. Og det er vigtigere at vi kan forøge vores matierielle ressourcer end hvad vi vil anvende ressourcerne til.
Dette har den uhensigtsmæssige konsekvens at vi hele tiden oplever vi ikke har ressourcer nok. Vi har hele tiden en oplevelse af at mangle penge. Og dette har bl.a. den uhensigtsmæssige konsekvens, at mange initiativer og aktiviteter, der ellers kunne have været til glæde og gavn for samfundets virksomheder og borgere, ofte ikke kommer længere end til overvejelserne.
Samfundets aktiviteterne må f.eks. ikke være konkurrenceforvridende. Og de må ikke tappe af samfundets samlede materielle eller økonomiske værdier. Og dette betyder igen, at vores fokus nemt kommer til at rette sig mod hvor mange penge vi kan tjene på det vi gør og hvordan vores aktiviteter kan forøge vores materielle rigdom og økonomiske kapital, og ikke så meget på, hvorledes vores aktiviteter og handlinger kunne gøre samfundet bedre eller give os et bedre liv.
Når vores fokus på denne måde mere er rettet mod hvordan vi kan blive rigere end på, hvordan vi kan gøre samfundet og vores tilværelse bedre, så bliver samfundet og vores tilværelse også derefter. Men dette hænger også sammen med at vi får, hvad vi forventer og hvad vi fokuserer på.
Netop fordi vores forventninger og det, vi fokuserer på, spiller en afgørende rolle for, hvorledes samfundet kan udvikle sig og hvilke muligheder vi har, så vil en ændring af vores forventninger og vores fokus kunne ændre samfundet til noget endnu bedre end det, vi allerede har. Hvis vi f.eks. forventer at vi aldrig har ressourcer nok til at indsrette det samfund vi egentlig ønsker, så bliver dette også vores daglige erfaring. Vi vil f.eks. dagligt opleve at møde økonomiske forhindringer for vores mål, bare fordi vi forventer det. Konsekvensen kan være en kronisk følelse af at vi aldrig formår at udrette det vi ønsker eller når det vi skal.
Samfundet er ikke noget i sig selv. Det er blot det synlige resultat af en daglig kollektiv skabelsesproces, der indbefatter vores individuelle og kollektive fokus, samt de forventninger og intentioner vi lægger i det. Det betyder at vi i princippet kan ændre samfundet til noget andet, eller skabe et andet og bedre grundlag for det samfund vi allerede har, hvis vi er enige om det.
Ganske vist lægger lovgivningen og hensynet til økonomien en del begrænsninger for hvad mennesker og virksomheder kan tillade sig eller udrette, men disse begrænsninger vil kunne ændres, når der ikke længere er brug for dem. Vælger vi f.eks. at indrette os efter kvanteøkonomi i stedet for den traditionelle økonomi, ville mange love og begrænsninger givetvis kunne ophæves, fordi kvanteøkonomi ikke giver mulighed for bedrageri eller snyd. Til gengæld ville et samfund baseret på kvanteøkonomi give os friere hænder til at indrette vores eget liv og samfundet som vi måtte ønske det.
Kvanteøkonomi har rod i naturens orden. Dvs. i en naturlig orden der bl.a. indebærer at vi altid har adgang til de ressourcer vi skal bruge når det tjener et formål, som frem for alt skal være alt andet end at sanke til lade.
Kvanteøkonomi er baseret på tre sammenhængende principper, som vi på det psykiske plan kan kalde hhv. intention, fokus og forventning.
Dette kan i den fysiske verden oversættes til idé, handling og konsekvens:
Der fødes en tanke om et eller andet. Det kan være en følelse, en idé eller et begær (en psykisk trang) til et eller andet.
Viljen træder til og fastholder tanken og leder samtidig tanken eller idéen i retning af de tiltag der skal til, for at tankens begær eller ønske kan omsættes til virkelighed i den fysiske verden.
Derved sættes en handling i værk og på baggrund af handlingen kommer der én eller anden ydre reaktion derpå, f.eks. fra omverdenen.
Kvantefysikken stiller krav til os om at vi skal være ærlige i hele denne proces: Vi skal altså bedømme kvaliteten af idéen, have modet og tilliden til at sætte idéen i værk og være parate til at tage imod (acceptere) konsekvenserne uden forbehold. Derved er et kredsløb sluttet og kvanteøkonomiens love står i princippet til rådighed for os.
Med udgangspunkt i disse principper, kan vi i fællesskab skabe det perfekte samfund, eller føre det samfund vi allerede har videre, på et bedre grundlag. Læs mere
