MENTAL FOKUSERING
Hvis vi har kørekort, har vi også stiftet bekendtskab med hvor vigtigt det er at fokusere. Vi må fastholde blikket på kørebanen foran os og ikke f.eks. på de modkørende, når vi f.eks. kører bil. På lignende måde er fokusering vigtigt når vi vil nå et mål at udrette noget bestemt i vores liv. Vores fokus spiller en afgørende rolle for, hvor vi er på vej hen i vores liv. Ikke desto mindre er retningen for vores liv ikke altid det, vi er mest fokuserede på til dagligt. Konsekvensen kan være at vores indflydelse på vores eget liv og på verden omkring os ikke altid udnyttes optimalt.
I dag er vi f.eks. i høj grad fokuserede på vores økonomi. Vi kan være mere eller mindre bevidste om vores karriere. Vi kan være mere eller mindre tilfredse eller stolte af vores arbejde eller vores daglige indsats på jobbet. Alligevel er en stor del af vores fokus og opmærksomhed rettet mod det, der på den ene eller anden måde sikrer vores velstand eller vores rolle i fællesskabet og samfundet. Og noget af det mange frygter mest er at miste sit arbejde.
Frygt har en demotiverende indflydelse på den, der ønsker indsflydelse på verden. Den fører vores fokus og opmærksomhed bort fra verden omkring os og tilbage på os selv og opfyldelsen af vores egne behov. Og derved bliver vores fokus, og indflydelse på verden, mindre. .
Da blæksprutten Paul i 2010 tilsyneladende kunne forudse resultaterne af Tysklands kampe under VM i fodbold, skyldtes det ikke, at blæksprutten kunne spå. Pauls ”talent” skyldtes derimod publikums tro på at Paul rent faktisk havde denne sjældne evne, og at man derfor kunne have tillid til blækspruttens forudsigelser. Men i virkeligheden foregik der noget helt andet. Det tyske publikum og de tyske tv-seere skabte nemlig selv udfaldet af Tysklands kampe på forhånd, fordi de, via deres faste overbevisning om at blæksprutten kunne spå, så at sige ”afgjorde” kampenes udfald på forhånd.
Dette kunne publikum og TV-seerne gøre, fordi de var mentalt fokuserede på kampene og havde fælles forventninger til kampenes udfald. På denne måde kunne de hjemme fra stuerne forårsage at blæksprutten Paul fik ret. Dette fænomen skyldes det kvantefysiske fænomen, at vi, med vores bevidsthed, qua en fælles fokusering og overbevisning, kan øve indflydelse på verden.
Elementarpartikler og kvantefysik
Da fysikerne i sin tid opdagede kvantefysikken, opdagede de også at kvantefysikken følger sine egne naturlove, der på flere måder synes at skille sig ud fra de naturlove vi hidtil har kendt.
I deres bestræbelser på at forstå kvantemekanikkens love, taler fysikerne f.eks. om kvantemekanikkens måleproblem: Dette forhold at en elementarpartikel f.eks. tilsyneladende kan være to steder på samme tid. Dette fænomen skyldes, at de elemetarpartikler der ligger bag kvantefysikken nødvendigvis må vise sig i den form og på det sted vi, som eksperimentere med dem og betragter dem, forventer. Naturlovene bag kvantefysikken er altså i høj grad betinget af vores forkusering og forventninger. Men hvad er kvantefysik eller kvantemekanik egentlig?
Kvantefysik handler om lovmæssigheder der ligger bag de elementarpartikler (kvarker) der igen ligger bag de fysiske og kemiske fænomener og lovmæssigheder vi kender.
Der står elementarpartikler bag alle fænomener i kosmos. Men når vi beskæftiger os med kvantemekanik, er vi i princippet nede på elementar-partikel-niveau. Vi er nede på et niveau der i princippet ligger udenfor tid og rum.
Fysikerne har f.eks. længe været optaget af om lys rent faktisk skal ses som partikler eller som bølger. Og her er sandheden nok, at det må man selv om. Det kommer nemlig an på om vi ser det på energiniveau eller på partikkelniveau. Ser vi lys som partikler (som fotoner) er vi i princippet inde på kvantemekanikkens "område".
Udtrykt på en anden måde kan vi sige, at lys kan betragtes som bølger, hvis vi vælger at se lys ud fra en energimæssig betragtning. Paradokset i denne betragtning er bare, at lysets bølger ikke vil kunne eksistere uden de partikler, der fremkalder dem. Bølgerne må altså nødvendigvis bestå af noget. Man kan derfor sige at lysbølgerne er energi og partiklerne (fotonerne) er det, der gør denne energi mulig. Energi vil altså ikke kunne eksistere uden partikler, der manifesterer sig.
Spørgsmålet er så, om verden skal ses som partikler eller som den energi, partiklerne manifesterer? Og svaret er, at det afhænger af, om vi vælger en energimæssig eller en kvantefysiks tilgang.
I praksis betyder dette, at selvom elementarpartiklerne kan måles eller spores, så er det alene det spor af energi, partiklerne efterlader sig, der gør det muligt at spore dem. Det er altså partiklernes energispor vi "ser", ikke partiklerne selv. Det ville f.eks. ikke være muligt at studere partiklerne under et mikroskop. Ikke alene på grund af deres ringe størrelse. Men også fordi partiklerne så at sige ville ophøre med at eksistere som "objekter" i det øjeblik de blev bragt til ro, fordi enhver relation partiklerne imellem kun kan eksistrere i kraft af deres bevægelser eller vibrationer.
Dette forhold kan give os nogle filosofiske eller eksistenstioelle udfordringer når vi forsøger at forholde os til elementarpartikler fra vores perspektiv. For selvom elementarpartiklerne altid vil eksistere hinsides tid og rum, vil de aldrig i sig selv kunne blive en del af (vores) verden, således om vi forstår den. Det er bl.a. derfor kvantemekanik kan være så vanskelig at forstå.
Det er bl.a. dette problem man stilles overfor, når man forsøger at forstå kvantemekanikkens love. Man beskæftiger sig med et univers, der ganske vist eksisterer i én forstand, men som ikke gør det i en anden. Og dette er måske kvantemekanikkens største paradoks.
Det handler om vibrationer og bevægelse
Når vi beskæftiger os med et univers som kun eksisterer i kraft af nogle bevægelser som partikler frembringer, så bliver bevægelserne imidlertid det væsentlige. Og det er her, fokuseringen kommer ind.
Når vi mentalt fokuserer på det vi gerne vil skabe eller opnå i verden, samarbejder vi med nogle af de kvantefysiske love der altså står bag verden. I praksis sker der det, at vi interagerer med bestemte lovmæssigheder der er forbundet med elementarpartiklers vibrationer og bevægelser. Der er tale om love, partiklerne er fuldstændigt afhængige af, når de skal manifestere noget. Og en af disse lovmæssigheder er altså, at partiklerne er underlagt vores forventninger.
Når vi fokuserer, giver vi partiklernes bevægelser en retning. På denne måde kan vi så at sige flytte energi derhen, hvor vi ønsker det og på denne måde "gribe ind" i verdens materie, vel at mærke uden at røre ved den. Vi griber altså ind i lovene bag f.eks. den fysiske verden, men Ikke i verden i fysisk forstand. Vi bringer os blot i kontakt med nogle naturlove der ligger bag de naturlove vi kender.
Når vi på denne måde med vores bevidsthed flytter rundt på materien, kan vi som enkeltpersoner få indflydelse på verden. Men det er nogle helt andre størrelsesordner vi taler om, hvis vi er en gruppe eller et helt folk, der gør det i fællesskab.
Hver gang vi ønsker os noget, eller ønsker at forandre noget, og samtidig fokuserer på det vi gerne vil, så flytter vi altså energi på en sådan måde, at det bliver som vi vil have det. Men hvis vi derimod glemmer at fokusere, får energien ingen retning. Det svarer til at vi vil flytte en bunke grus fra et sted til et andet. uden at fokusere på, hvor den nye bunke skal ligge. Resultatet vil være at vi bare drysser gruset mere eller mindre tilfældigt omkring os. Der vil ikke kunne dannes en ny bunke. Princippet er det samme når vi vil flytte energi.
Ved hjælp af fælles fokus og forventninger har vi altså store mulighed for at indrette vores eget liv og samfundet som vi vil. For at vi kan udnytte disse muligheder fuldt ud, bør vi dog frigøre os fra nogle forhindringer først. Det er forhindringer vi selv har skabt. og som vi kollektivt holder fast i. Det handler bl.a. om vores forståelse af begrebet økonomi. Læs mere om kvanteøkonomi her
