Uddybende oplysninger

  Om denne websides indhold og formål





De udfordringer verden står i lige nu med klimakrise og flygtningestrømme er resultatet af, at vi overlader ansvaret til andre. Ikke fordi vi er uansvarlige. Men fordi vi er blevet opdraget til det. Det er en del af vores dannelse. Præmisserne for at tage ansvar for samfundet er nemlig principielt  i dag baseret på at økonomerne først forklarer os, hvordan vi skal bære os ad.

Vi har hidtil været lydige overfor dette princip. Det ligger i vores opdragelse og i vores dannelse. Konsekvensen er imidlertid tydelig: En verden i fuldkommen kaos. Vi må derfor som ansvarlige borgere gøre os fri af økonomernes snak og tage indflydelsen og dermed ansvaret for samfundet tilbage på egne hænder. Dette er den bedste løsning på klodens nuværende krise. Og denne hjemmesides formål er at bidrage til oplysning om, hvordan vi kan gøre det.

Vismænd har gennem årtusinder forsøgt at give os viden og indsigt så vi kunne frigøre os fra trældommens åg. Trældommens åg handler om at de økonomiske midler og reglerne for, hvorledes disse midler skal fordeles har ligget hos de få, der sad på pengene. Dette har haft den konsekvens at økonomi har været en magt eller en magtfaktor. Den der sad på pengene eller på anden måde havde kontrol over økonomien var den der bestemte. Hvis folkene derfor skulle have deres frihed, ville det forudsætte at de kunne gøre sig fri af økonomiens magt. Derfor har filosoffer og religiøse budbringere gennem tiderne forsøgt at give folkene indsigt og viden, så de selv kunne gennemskue hvad der foregik.

En af de mest kendte af disse budbringere levede i Palæstina for 2000 år siden. Men heller ikke denne mands viden formåede at give folket den frihed han mente de fortjente. I stedet blev denne mands ord og visdom med tiden anvendt til at en ny magt eller magtstruktur kunne dannes der kunne underkue folket: den katolske kirkes magt.


En revolutionerende plan gik i vasken


vandrer mod lysetFor 100 år siden udkom en mærkelig bog i Danmark: Vandrer Mod Lyset, med undertitlen ”et budskab til menneskeheden fra den oversanselige verden”.

Bogen skulle, ifølge eget udsagn, tjene flere formål. Dels ville den gøre os (mennesker) bevidste om hvor vi kommer fra, hvorfor vi er her og hvorledes menneskeheden opstod på denne klode. Dels ville bogen forklare os noget om hvor og hvad vi var, før vi blev født ind i denne verden, samt hvor vi skal hen, når vi igen skal herfra. Bogen ville desuden afsløre, hvad der ligger bag det, der i f.eks. religiøse traditioner og overleveringer er beskrevet som ”kampen mellem det gode og det onde”.

”Men hvad skal vi bruge dette til?” kunne vi spørge. ”Hvorledes kan viden om disse ting have indflydelse på vores liv?” Svaret er, at viden om disse ting kan være os til gavn, f.eks. når vi skal træffe valg i livet. Valg der måske kan få betydning for vores egen og andres fremtid. Meget af det vi møder i livet er på den ene eller anden måde forbundet med valg. Enten valg vi selv eller andre har truffet i fortiden og som har bragt os hen til den virkelighed vi oplever her og nu. Eller valg vi selv, eller andre, træffer her og nu som kan få direkte indflydelse på vores fremtid.

Bogen har et tydeligt religiøst præg. Og den forsøger ikke at skjule, hvor den har lånt eller hentet sine begreber, eller hvad den har taget sit filosofiske og litterære afsæt i: den kristne kirke og religion. Dette er imidlertid en naturlig konsekvens af at bogen bl.a. skulle tjene som et religiøst, reformatorisk værk. Den lægger nemlig ikke skjul på, at den bl.a. har til hensigt at reformere Kristendommen. Et arbejde den naturligvis ikke skulle gøre af sig selv. Men derimod af den danske præstestand. Dette 100 år gamle mål blev dog, som bekendt, aldrig nået. For kirken er jo som bekendt ikke blevet reformeret. Og dette oprindelige mål er næppe heller så relevant i dag. Hovedsageligt fordi kirken og præsteskabet ikke spiller den samme rolle i folks hverdag som i begyndelsen af det forrige århundrede, hvor bogen udkom første gang. Dette gør dog ikke bogen mindre interessant, idet bogen, såvel som den kan betegnes som religiøs og reformatorisk, i lige så høj grad kan kaldes et historisk og videnskabeligt skrift. Bogen skal også, for så vidt angår dens indhold, snarere ses som et oplysende end som et forkyndende værk.

Bogens egentlige formål var oprindeligt at danne grundlag for et oplysnings og dannelses projekt. Kirken var således ikke den eneste instans hvor bogen skulle have dannet basis for et sådant projekt. Datidens akademiske, litterære og videnskabelige kredse er eksempler på andre. Bogen skulle på flere områder gøre ny viden tilgængelig for os. En viden som hidtil havde været ganske ukendt, eller vanskelig og spredt tilgængelig.

Men det oplysningsprojekt bogen således efter hensigten skulle have dannet grundlag for, lykkedes aldrig. Hovedsageligt fordi datidens præster og øvrige relevante intellektuelle stand eller borgerskab ikke ønskede at medvirke til at gøre bogen kendt. Og uden nogen til at fortælle om bogen og tale dens sag, blev det i første omgang bogens skæbne stort set at forblive ubemærket. Bogens indhold af værdifuld viden er derfor stadig, for en stor dels vedkommende, lige så ukendt for offentligheden i dag som den var før bogen blev udgivet. Det betød at vigtig viden der faktisk kunne have forbedret menneskers livsvilkår og medvirket til at forhindre mange af de krige og konflikter der kom til at præge det 20. århundrede i første omgang måtte forblive skjult og ukendt for verden. Dette betød dog ikke at denne viden skulle forblive ukendt. Det betød blot at megen af den i bogen tilgængelige viden senere skulle blive gjort tilgængelig for os ad andre veje.


Hvis ikke kirken vil....


Nu forholder det sig jo sådan, at vi mennesker nu engang kun kan leve vores liv og indrette vores samfund på grundlag af viden vi allerede har eller har adgang til. Jo mere viden vi har, desto bedre vil vi kunne udnytte de muligheder denne viden giver os. Og desto nemmere vil vi kunne skabe den tilværelse vi ønsker.  Omvendt, hvis vi mangler viden, eller der er viden vi ikke har adgang til, så risikerer vi at gå glip af muligheder vi måske kunne have haft glæde af og som måske kunne have øget vores livskvalitet.

Når universet bliver forhindret i at bringe os noget, så finder det bare andre veje. De spirituelle strømninger vi ser i dag, er et vidnesbyrd om det. Formålet er at hjælpe os til nye erkendelser og at gøre os bevidste om, at vi har flere og større muligheder mht. hvordan vi kan indrette vores tilværelse og vort samfund end vi måske ellers skulle tro. Formålet er også at vise os at der kan være nem adgang til løsninger på mange af de vanskeligheder, konflikter og kampe der, i hvert fald i perioder, har hærget den menneskelige verden gennem århundreder.

Et af de vigtigste årsager til denne klodes mange konflikter er den implicitte men udbredte opfattelse af, at der ikke er materielle ressourcer nok til alle. Dvs. at der ikke nødvendigvis er mad, husly og andre fornødenheder nok til, at alle kan klare sig eller få en anstændig tilværelse. Den filosofi som f.eks. Den Vestlige Verdens samfund grundlæggende er baseret på, indebærer bl.a. denne antagelse som en præmis. Derfor er den såkaldte ”økonomiske vækst” efter sigende en forudsætning for, at f.eks. vores ellers højtudviklede demokratiske samfund som vi ikke mindst her i Norden er så stolte af, kan hænge sammen og fungere. Dette er dog blot en påstand. I bedste fald en overbevisning. I værste fald en løgn. Ideen bunder i at vi har valgt at handle med ressourcerne i stedet for at fordele dem.

Vores samfund er først og fremmest baseret på økonomiske idéer. Og ifølge disse økonomiske idéer skal klodens materielle ressourcer bruges til at skabe profit til de få i stedet for at skabe ordentlige og hensigtsmæssige vilkår for de mange. Ingen har rigtigt haft åndsnærværelse til for alvor at tale disse idéer imod. Og konsekvenserne er vi vidner til i dag: en verden i total kaos. Og på det seneste i høj grad også en verden i opbrud. En verden i forandring. Vi er med andre ord på vej et nyt sted hen.

Formålet med denne hjemmeside er bl.a. at medvirke til at oplyse om, hvad forfatteren mener der foregår og hvor vi, efter hans vurdering muligvis er på vej hen. Desuden vil han gerne rette opmærksomheden mod den hjælp og håndsrækning der, efter forfatterens opfattelse, tilbydes os i tiden. Ikke fordi den ikke altid har været der, men fordi den er særligt tydelig lige nu hvis blot man ved, hvor man skal kikke hen for at få øje på den.


Universets usynlige hånd


den usynlige håndDet økonomisk, akademiske samfund henviser ofte til et begreb det kalder ”den usynlige hånd”. Denne hjemmeside vil gerne gøre opmærksom på en anden ”usynlig hånd” der, selvom den i en vis forstand så at sige ”rækkes os fra oven” faktisk allerede findes i verden og iblandt os. Vi kan i realiteten drage fordel af den i vores hverdag. Vi skal blot lære hvordan denne hånd fungerer, så vi kan samarbejde med den. Det kræver dog en omstilling af vores måde at se verden på. Og dette forudsætter nok lidt indsigt i, hvordan klodens og det vi kunne kalde "verdens oprindelige, naturlige orden" eller "naturens orden" fungerer.. 

Himmelens Usynlige Hånd vil tage del i vores liv og bl.a. række os det vi skal bruge for at vores liv og dagligdag kan fungere. Det forudsætter dog at vi er parate til, helt betingelsesløst, at tage ansvar for verden. Ikke blot for klodens klima, men også for at de fællesskaber og samfund vi alle er en del af kan fungere retfærdigt og hensigtsmæssigt. Det forudsætter dog også at vi lægger økonomernes gamle forestillinger om, hvordan verden fungerer fra os og sætter os ind i de nye præmisser for hvorledes en civilisation også kan fungere. Nemlig de præmisser der indebærer at vi bidrager til verden og samfundet med det vi selv føler er relevant, vigtigt og rigtigt og selv kan stå inde for. Og på basis heraf danne det ægte og fuldkomne demokrati, hvor det er den enkelte borger selv der, ud fra sin egen følelse af hvad der er rigtigt; ud fra sin egen iboende kreativitet, naturlige beredvillighed, entusiasme og indre værdier, giver det af sig selv, der får det perfekte, civiliserede samfund til at opstå og udvikle sig af sig selv.

For at vi kan nå derhen, er vi imidlertid nødt til at se ind i os selv, mærke efter og spørge os selv om vi tror på at dette faktisk er muligt. Hvis vi når frem til, at det gør vi, så er vi allerede halvt i mål. Hvis vi derimod ikke tro på det, så er det vi hænger fast i illusionen. Og så har vi brug for at gå en proces igennem med os selv for at kunne gøre os fri af denne illusion, så vi kan genvinde vores frihed. Og så er det vi har brug for at tilegne os ny viden om at verden er større og giver os flere muligheder end man har lært os eller fortalt os at den er. Det er bl.a. i denne sags tjeneste denne hjemmeside er oprettet.