Perspektiv Og Mentale Processer


Perspektiv og mentale processer


Vi har i tidligere artikler talt om at verden forandrer sig. Men også at det kan være en udfordring for os at følge med disse forandringer, fordi der ligger nogle forhindrer i vejen som vi først må overvinde. I denne artikel vil vi kikke nærmere på de mentale forhindringer, eller de psykologiske forhindringer om man vil.

Mentale forhindringer er forhindringer vi går rundt med oppe i hovedet.  Det kan være nogle vaner vi har tilegnet os. Det kan handle om forskellige måder vi betragter hinanden eller verden omkring os på. Det kan også være nogle bestemte overbevisninger vi har om, hvad der er realistisk eller muligt, og hvad der måske ikke er det.

Det handler alt sammen om, at vi alle ser eller fortolker verden og virkeligheden på en bestemt måde. Denne bestemte måde afgøres af, hvad vi tidligere har erfaret og lært om livet og verden.  Når vi f.eks. ser eller oplever noget, så bedømmer vi det vi ser eller oplever på grundlag af noget vi allerede har lært. Hvis vi f.eks. pludselig præsenteres for noget nyt, vi ikke har set eller hørt før, så kan vi komme ud for at dette nye ikke passer ind i det vi allerede havde lært, og så vil vi ikke kunne forstå det. Dette kunne f.eks. betyde at vi fik tilbudt en hjælp vi ikke kunne tage imod, enten fordi vi ikke forstod hjælpen, eller fordi vi bare ikke forstod, at vi havde brug for den.

Mentale forhindringer kan overvindes gennem tillid: Vi accepterer måske at tage imod en hjælp vi ikke forstår. Eller forhindringen kan fjernes gennem et stykke mentalt arbejde: Et sådant mentalt arbejde kunne f.eks. bestå i, at vi forholder os åbent og kritisk til vores overbevisninger og tilegner os ny viden og erfaring der kan ændre dem.

For bedre at kunne forstå hvorledes mentale forhindringer indvirker på os vil vi starte med at se på, hvordan den menneskelige bevidsthed og det menneskelige sind fungerer.   Vi går dog ikke så meget i detaljer med disse ting i denne omgang.  Vi prøver bare at danne os et overblik.  

Bevidsthedens 3 lag

Man kan sige at vores bevidsthed består af 3 dele eller ”lag”: Dagsbevidstheden, overbevidstheden og underbevidstheden.

Dagsbevidstheden er kilden til vores daglige nærvær. Det er den del af vores bevidsthed der er aktiv når vi er vågne og giver os den umiddelbare oplevelse af at være til.

Overbevidstheden er en højere del af vores dagsbevidsthed, og kilden til f.eks. vores inspiration. Den fungerer på den måde at dagsbevidstheden fra tid til anden kan opleve at der bliver lukket op for den, således at dagsbevidstheden, måske bare for et kort øjeblik, opleves som større eller mere omfattende end den måske ellers er til dagligt:

Hvis vi forestiller os dagsbevidstheden som en lille lukket kasse med en lem for oven. Så kan dagsbevidstheden fra tid til anden få lukket lemmen op, så der kan komme ny og frisk luft i form af en masse nye indskydelser, tanker og ideer, ned i kassen. Man har så mulighed for at bruge alt det nye indstrømmende åndelige materiale, f.eks. i forskellige kreative udfoldelser, indtil lemmen næste gang bliver lukket op, så man kan få fornyet sin inspiration på ny. Disse processer med at lukke lemmen op når vi har brug for det, er det normalt ikke helt i vores magt at styre selv. Men vi kan træne os selv i dagligt at lufte lidt ud i kassen, bl.a. ved at meditere.

Underbevidstheden er den 3. form for bevidsthed, der sammen med de øvrige 2 bevidsthedsformer, spiller en vigtig rolle i hvordan vi oplever os selv og verden.  Underbevidstheden skiller sig lidt ud fra de andre bevidsthedsformer derved, at den egentlig ikke er ”bevidst”. Den er snarere et lager af først og fremmest fysisk indøvet viden og erfaring, samt følelsesindtryk. Hvis vi f.eks. gør os dygtige til et eller andet, f.eks. at spille klaver, så vil vores evne blive husket eller optegnet i vores hjerner. Dagsbevidstheden vil mest af alt huske det som konkrete erindringer om de oplevelser vi får, med at lære klaverspillets svære kunst, og senere også de glæder vi måske får ved at udøve vores kunst alene, eller sammen med andre.

Underbevidstheden vil derimod bare optegne den ”mekaniske” kunnen, f.eks. hvordan vi holder fingrene på tangenterne. Dette vil så blive optaget i underbevidstheden som et talent for at spille klaver. Dette talent vil så blive en del af vores mentale arvemasse som vi kan give videre til vores efterkommere: Vores børn vil arve et talent for at spille klaver.

Vi har alle modtaget mentalt arvemateriale fra vores forældre. Det er dog ikke sådan, at vores personlighed derved bliver summen af denne arv alene. Andre faktorer spiller også en rolle for hvordan f.eks. vores mentalitet udvikles. F.eks. opdragelse, indflydelse fra kultur og miljø, indflydelse fra mennesker vi færdes blandt, rollemodeller etc. etc. Den vigtigste forudsætning for vores personlighed bestemmes dog af vort eget suveræne, personlige særpræg, som vi alle er i besiddelse af og som vi medbringer fra fødslen. Ja, faktisk fra det sted vi kom fra, før vi blev født ind til vores nuværende tilværelse.  Men dette er en lang historie vi kan vende tilbage til en anden gang.

Vores virkelighed er en fortolkning

I resten af denne artikel skal vi beskæftige os med dagsbevidsthed. Det er nemlig i dagsbevidstheden vores opfattelse af virkeligheden dannes.  

Den virkelighed vi oplever, er ikke ”absolut”. Det skal forstås på den måde, at det vi oplever som ”virkeligt” i virkeligheden er en fortolkning af det der ligger til grund for vores oplevelse, altså det der rent faktisk sker.  2 mennesker kan f.eks. stå ved siden af hinanden og være vidner til den samme begivenhed, og alligevel opleve den mere eller mindre forskelligt. Dette skyldes at de to menneskers perspektiv eller forudsætninger er forskellige. De har måske forskellig alder og køn, kommer fra forskellige kulturer, har forskellig social baggrund etc. Enhver har således sine egne forudsætninger, sit eget unikke særpræg, sin egen historie og vil derfor altid fortolke verden en lille smule forskellig fra andre.

Vi kan bruge denne viden til at indse, at vi alle er unikke. Men vi kan også bruge den til at acceptere, at vores oplevelse af virkeligheden, og vores fortolkning af verden, altid bestemmes af vores egne forudsætninger. Dette betyder imidlertid også, at når vi ændrer vores forudsætninger, så ændrer vores oplevelse og vores fortolkning af verden sig også en lille smule.

Vi kender allerede dette fænomen, måske uden at vide det. Vi behøver blot at tænke tilbage på hvem vi var som børn, eller hvor vi var i vores liv, nogle år tidligere. Vi ser f.eks. verden på en anden måde som voksne end vi gjorde som børn. Det volder os normalt ikke problemer at acceptere dette, når vi f.eks. ser tilbage. Måske fordi vi kan følge os selv hele vejen, fra hvem vi var som børn til hvem vi måske er nu, som voksne. Vores forudsætninger for at forholde os til verden har ændret sig med tiden. Vi lægger næppe mærke til de små ændringer i vores forudsætninger til dagligt. Men folk der har kendt os og måske ikke set os i mange år, vil ofte bemærke, at vi har forandret os. Vi har i den mellemliggende tid været en mental proces igennem med os selv der gør, at vores forudsætninger er nogle andre i dag end de var for år tilbage. Vores personlighed har også ændret sig. Måske blot en lille smule. Men vi vil ikke være de samme som vi var engang.

En mental proces

I virkeligheden har vi været en mental proces igennem med os selv, inde i vores eget hoved.  Og det er denne proces eller dette mentale arbejde der har forandret os. Vi kan altså ændre vores personlighed og vores oplevelse af virkeligheden og verden ved at gennemgå et stykke mentalt arbejde.

Vi kan ændre os på forskellige måder. Vi kan blive større udgaver af dem vi var, dvs. mere vidende og erfarne, udgaver af os selv. Men vi kan også ændre os mere radikalt i forhold til dem vi oprindeligt var. Lad mig give et eksempel:

Lad os forestille os at vi er børn af forældre der er Jehovas Vidner. Af én eller anden grund ønsker vi at gøre os fri af den religiøse sekts indflydelse, og vi vælger at forlade den, vel vidende, at vi vil blive udstødt fra det religiøse samfund og miste kontakten til vores forældre.

Vi vil nu få brug for at erstatte dette tab i vores liv med noget andet. Måske vælger vi at uddanne os til psykoterapeut og bruge resten af vores liv på at hjælpe andre i samme situation.  Vi vil i dette tilfælde have gjort op med det oprindelige værdi sæt vi blev præget med som børn, og har i stedet valgt vort eget. Man kan udtrykke det sådan, at vi oprindeligt blev ledt på vej og ”ført” et bestemt sted hen af vores forældre. Vi valgte så at gøre os fri af denne ”forførelse” og valgte i stedet vores egen vej. Vi tog dermed en beslutning og igangsatte en mental proces, der førte os i en anden retning; et andet sted hen. Vi bevægede os ud på en anden indre rejse end den rejse vi oprindeligt ville have været på, såfremt vi var blevet hos Jehovas vidner.

En indre rejse(?). Hmm!  Hvorfor ikke bare kalde det dét, når ligheden med at være på rejse nu er så slående som den er. Vi oplever det jo netop som en rejse vi har været på, når vi ser tilbage. Vi opdager at vi har oplevet og lært en masse på denne rejse. Ikke mindst om os selv.

Det afgørende perspektiv

Vi skal forstå det sådan, at enhver, lige her og nu, står sit eget særlige sted og betragter livet og verden fra sit helt eget perspektiv.  Og det er dette perspektiv der er interessant, når vi taler om at vi oplever og fortolker verden forskelligt. Det er nemlig perspektivet der gør forskellen. 

Vores perspektiv er bestemt af den viden og de erfaringer vi har tilegnet os på hele rejsen, frem til det sted vi står i dag. Og perspektivet er betinget af alt det vi har lært. Det skal forstås således, at summen af det vi har lært, danner en baggrund i sindet. Vi kan forestille os denne baggrund som en kulisse eller et baggrundstæppe, hvor hvert enkelt tråd og fiber i tæppet er noget vi har lært.  

Vi bærer altså alle sammen rundt på ”et indre tæppe” som er sat sammen af alt hvad vi har lært. Og hver gang vi skal tage stilling til noget, eller bedømme et eller andet vi hører eller ser i verden omkring os, så sker det med dette indre tæppe som baggrund. 

Vi skal forstå det sådan, at dette tæppe ændrer sig en lille smule hele livet, i takt med at vi selv ændrer os. Dette sker for det meste helt umærkeligt. Hvis vi så pludselig præsenteres for et eller andet vi ikke har set eller hørt før, så kan det ske, at det ikke passer ind i tæppets mønster. Det vil ikke give mening for os.

Det er fordi tæppets mønster, som bestemmes af vores perspektiv, bestemmer den særlige måde vi oplever det der sker, på. Hvis tæppets mønster var et andet, dvs. hvis vi havde en anden baggrund eller andre forudsætninger, så ville vi kunne opleve den samme begivenhed på en anden måde. Når vi således ser eller oplever noget vi ikke forstår, så er det ofte fordi det ikke giver mening for os. Vi kan ikke få det til at hænge sammen med vores tidligere erfaringer. Derved vil vi opleve det vi ser eller hører som uvirkelighed eller usandfærdigt. Vi vil med andre ord ikke kunne forstå det vi oplever, selv om det kan være virkeligt nok, fordi det ikke giver mening for os.

Sindets indre tæppe er, billedligt talt, dannet af fibre og tråde, der igen danner mønstrene i tæppet. Hvert enkelt mønster udgør en viden eller en antagelse om verden, som vi på et eller andet tidspunkt har accepteret eller taget for givet. Denne viden, eller disse antagelser, ligger nu gemt i vores hjerne, eller på den indre harddisk, om man vil. Det interessante her er, at harddisken ikke selv er i stand til at bedømme den viden den har liggende. Den ved f.eks. ikke, om den information eller de data der ligger på den, skyldes vores egen indsigt og erfaring eller om det blot er antagelser vi har taget til os fra andre. Dette betyder billedligt talt at vi risikerer at gå rundt med delvist falske tæpper, eller tæpper med delvist falske mønstre.

Det indre tæppe eksisterer egentlig ikke i sig selv. Det dannes derimod i sindet, når vi forholder os til verden. Det er lige som når en projektor kaster et billede, der jo består af en masse små pixels, op på et lærred. Billedet gengiver det vi har lært. Hverken mere eller mindre. Når først noget er accepteret og lagt ned på bevidsthedens harddisk, så kan harddisken ikke gøre andet end at gengive alt hvad den har liggende som ”endegyldige sandheder”. Og det er disse ”endegyldige sandheder” det indre tæppe er dannet af. Det ligger som data i underbevidstheden og projiceres op på sindets lærred som en samlet, ubevidst antagelse om, hvordan verden eller virkeligheden hænger sammen. Hvis harddisken så er fyldt med en masse ubekræftede antagelser der måske ikke holder til et nærmere eftersyn, så danner sindet et mere eller mindre falsk billede, eller et mere eller mindre falsk tæppe om man vil.  Og så siger vi at vi lever i en illusion.

Det mentale net

Hvad kan vi så bruge denne viden om sindet til? Vi kan bruge den til at forberede os på, at vi kan være blevet udsat for falsk data. Og at det kan blive nødvendigt at arbejde os ud af nogle illusioner. Det er nemlig ikke alt vi har lært om verden og dens måde at fungere på, der er rigtigt. Meget af det vi i dag har liggende på” harddisken”, ligger der blot, fordi andre gav os det og vi ikke havde grund til at tro det måske bare var antagelser der måske ikke holdt til en nærmere granskning. Dem der gav os det, havde måske selv modtaget det fra andre i god tro, som igen fik det fra andre etc. Men hvis vi så kommer til at afsløre nogle af disse illusioner, så ved vi nu, hvordan vi kan vikle os ud af dem. Vi ved nu, at det blot vil kræve lidt tid og noget mentalt arbejde. Hvis vi kan indse dette nu, så tjener denne artikel sit formål.

Det er min påstand at bl.a. Vestens økonomiske syn på verden har medført at vi har ført os selv bag lyset. Det faktum at vi f.eks. gennem de seneste århundreder i stigende grad har antaget et økonomisk syn på verden, bliver verden nemlig ikke ”økonomisk” af. Økonomi er blot en måde vi har valgt at forholde os til verden på. Når vi derfor betragter og diskuterer verden med vores økonomiske briller, så har disse briller og diskussioner alene noget med os selv at gøre. De har for så vidt intet med verden som sådan at gøre. At betragte verden som en økonomi er blot en ide, en forestilling; en mental konstruktion; en abstraktion, der ikke har noget med kloden som sådan at gøre; vel at mærke den oprindelige klode som naturen oprindeligt beherskede.

Ved at betragte verden som én stor økonomisk størrelse, så har vi spundet et finmasket, mentalt net ud over hele kloden. Dette net består alene af teorier, forestillinger og antagelser. Og det er i virkeligheden dette net vi taler om, når vi normalt snakker om verden.

Nettet danner et lag uden om hele kloden, og dette lag har så at sige isoleret os fra den oprindelige verden. Det har adskilt os fra naturen og holder os dermed i realiteten adskilt fra den naturlige verden; den virkelige verden. Vi har altså dannet vores egen verden af vores egne forestillinger og antagelser og lagt denne forestillingsverden uden på den oprindelige verden. I realiteten er denne forestillingsverden blot et mægtigt tankespind som tilsyneladende fungerer, fordi vi har formået at udtænke nogle regler for hvordan det skal fungere. Og det er dette net og disse regler vi bl.a. kalder den økonomiske verdensorden.

Udfordringen for os lige nu er, at vi er ved at opdage at nettet måske ikke holder. For kloden: den oprindelige verden, er begyndt at gøre modstand. Den vrider sig. Den hiver og trækker i nettet. Og på et eller andet tidspunkt kan nettet sprænges. Så ryger vi gemme nettets masker og ned på den oprindelige klode. Og her vil vi i starten få vanskeligheder. For vores problem vil være, at vi har så godt som glemt hvordan denne oprindelige verden fungerer.

Derfor er vores største udfordring måske lige nu, at vi skal til at tilegne os noget ny viden og igennem en mental omstillingsproces. Denne omstillingsproces vil gøre os i stand til at få vores dagligdag til at fungere under nogle andre og bedre vilkår i en fremtidig, forandret verden, vi til den tid selv kan vælge om vi vil kalde ny eller oprindelig.  

 

2. maj 2019 Kim Garlin